Hvorfor twitter auto follow er dårlig marketing

Lad mig starte med at sige at dette indlæg nok vil vække lidt forundring og måske endda være upopulært, ja måske kommer jeg sandsynligvis til at krænke nogen af jer læsere.

Men det er OK

Jeg er her for at hjælpe jer med at få mere ud at jeres marketingskroner. Det får i ved at få øjnene op for de unikke muligheder der ligger i at benytte Digital Marketing på en effektiv og afprøvet måde. Samt give jer indblik i alle de muligheder der ligger i at benytte Digitale medier, sociale medier og online generelt.

Det indebære blandet andet at benytte sociale medier såsom Twitter, hvor jeg de sidste par måneder har gjort mig nogen interessante erfaringer.

Det handler om funktionen “auto follow” på Twitter, og der er sikkert undtagelser til alt, og nogle marketingfolk kan finde en måde at gøre “auto follow” til et effektivt redskab. Jeg har personligt set lyset og mener, at det er en dødsdømt teknik til succes på Twitter.

For et par dage siden, “unfollowed” jeg over 650 mennesker på min egen Twitter.

Mange mennesker spørger sig selv hvorfor! og i dette blog indlæg forklarer jeg hvorfor jeg ikke længere burger “auto follow” på twitter (dvs. At man automatisk lader sig følge andre personer som vælger at følge dig. )

Efter at have brugt Twitter de seneste mange måneder, har jeg lært mange ting om det. Jeg tror, Twitter har langsigtede markedsførings potentiale, men der er bestemt nogle ting man skal GØRE og en række ting man effektivt IKKE BØR GØRE, hvis man som virksomhed vil benytte Twitter, i sin marketing.

Twitter “auto follow” Er det nye e-mail ‘Safe List’
Kan du huske e-mail ”opt-in” e-mail lister?

Nogen kom op med en idé til at hjælpe andre marketingsfolk med at få flere opt-in e-mail abonnenter. De skabt et system, hvor alle der tiltrådte, ville få adgang til de ‘rigtige’ abonnenter og kunne så sende e-mails til alle de øvrige medlemmer. Tusinder og atter tusinder af marketingfolk tiltrådte disse “safe lister«, så de straks have adgang til en stor opt-in e-mail-liste, som de kunne sende deres markedsføring til. Lyder godt, ikke?
Der var kun ét lille problem … Der var næppe nogen der rent faktisk læste disse e-mails. Faktisk blev det en kendt teknik, at tilslutte sig, ved at bruge en smid-væk-mail-adresse.

Dette gjorde disse såkaldte “safe lister” til værdiløse lister uden effekt og åbningsrater.

Twitter ”auto-follow” producerer lignende resultater. Tænk over det …

Ingen kan følge tweets fra tusindvis af mennesker. Ingen. Tro mig, jeg kender det.

Jeg fulgte så mange mennesker, at jeg knap så tweets fra nogen. Heck, når jeg  opdaterede min tidslinjen kom der straks en helt ny side af tweets. Det var bare for overvældende for mig og derfor læste jeg pludseligt aldrig nogen tweets længere.

Hvis Twitter skal bruges som et effektivt marketingsværktøj for din virksomhed og du vil have folk skal læse og reagere på dine tweets, så skal du finde followers som er interesseret og ikke folk som bruger AUTO-FOLLOW og det er fordi at folk som benytter AUTO-FOLLOW tiltrækker andre AUTO-FOLLOWERS og det er en ond cirkel og du får en masse followers som ikke er interesseret i det du tweeter.

Lad os se det i øjnene, at de fleste der benytter ”AUTO-FOLLOW” gør det for at få flere twitter tilhængere. Men det at få flere Twitter tilhængere er ikke et mål i sig selv, kun hvis det er de rigtige. Reglen viste sig, at folk som bruger ”AUTO-FOLLOW”  sjældent (om nogensinde) læser dine tweets. Det er ligesom e-mail “safe liste” modellen.

God markedsføring handler om RESPONDS. Det er et spørgsmål om kvalitet og ikke kvantitet. Der er en grund til, at en målrettet mail liste med 3.000 imødekommende mennesker/modtagere, kan generer 100 gange mere, end en liste med over 300.000 men hvor folk har tilmeldt sig fordi de ønskede adgang til noget og ikke fordi de ville modtage mails.

Der er en grund til 99% af de mest indflydelsesrige Twitter brugere i verden ikke bruger ”auto follow” til at følge tusinder af mennesker.

Dette er præcis, ordet kvalitet der føre til høje responsrater på din twitter og den markedsføring du kommunikere. Og en højere respons, vil sikre virksomheden flere leads, penge eller hvad du nu jagter i din marketing. Det er et faktum.

Du kan følge mig på  http://twitter.com/finderup Jeg vil ikke love, at jeg vil følge dig tilbage, men jeg vil gøre mit bedste for at levere stor værdi i mine tweets.
Du kan ReTweet dette blog-indlæg.

Increase YOUR REVENUE STREAM

Which standard will drive high revenue for publishers on their WebTV/video streaming channels.

After months of research on the topic of “streamed WebTV“ I will soon launce a series of interesting tools and tips on how publishers can increase their revenue streams on their web-tv channel and in the process increase the relevance for matching the right advertiser to a potential “right “customer/user.

The biggest issue has been finding a standard for communicating between the WebTV players and the different ad servers. A few months ago The Interactive Advertising Bureau (IAB) released a “Digital Video Ad Serving Template” (VAST) to standardize communication between video players and ad servers.

Which standard will drive high revenue for publishers on their WebTV/video streaming channels.

The proposed protocol will ease business relations between publishers and agencies, the IAB said. Publishers will be able to “plug-and-play” third-party ad servers and networks, allowing them to make more money from ads. Agencies will benefit from the ability to track and serve video ads from one place.

The VAST document includes a definition of standard ad responses for in-stream video and specifications compatible with any video player framework. It also provides guidance for most on-demand video players and has accomodations for linear video and interactive ads (the “pre-roll”) as well as non-linear ads (e.g. clickable overlays)

So publishers and advertisers prepare for some interesting insights the next months.

WEB-TV vs Mobile advertising

Hvad bliver det næste store medie som skal overhale tv og internet?

Ny forskning foretaget af Internet Advertising Bureau – brancheforeningen for online og mobil annoncering – fandt, at 73% af marketingfolk tror mobil bliver det medium, der ser mest vækst i løbet af de næste 5 år.

Undersøgelsen, foretaget blandt et panel af over 100 senior plannere fra britiske bureauer, hvor man undersøgte deres viden om og forståelse af mobile reklamer, samt generelle holdninger til mediet. Den forskning viser at omkring 95% af de digitale budgetter omfatter bruge på mobil.

WEB-TV har tilgengæld præsenteret imponerende resultater for annoncørerne i en undersøgelse fortaget af Gallup i samarbejde med de store mediehuse.

Klikraterne på pre-rolls, reklameklip, der går forud for et web-tv indslag, er op til 20 gange højere end klikraterne på almindelige online annoncering.

Desuden ser over 75% af brugerne reklamen til ende, og ser derefter det web-tv klip de kom efter.

Det er netop sådanne samarbejde mellem medier, annoncører og analyse institutter som kan være med til at sætte skub I nye vækst medier til gavn for annoncører som får flere kunder på nye og unikke måder og for medierne som finder nye og tiltrængte indtægtskilder her i finanskrisen sidste timer.

Listet er øverige hovedpunkter fra undersøgelsen.:

 

• Erindring og genkendelse af web-tv reklamer ligger højere end traditionel display bannerannoncering og printannoncering.
• Web-tv annoncering fungerer som responsmedie: Klikrater for web-tv annoncering (op mod tre pct. for pre-rolls) ligger markant over klikrater for traditionel display bannere (0,1 pct).
• Pre-roll formatet præsterer isoleret set bedre end overlay formatet målt på awareness effektmålene ‐ men kombinerer annoncøren de to formater opnås endnu højere awareness effekt.
• Mellem 60 og 73 pct. af alle respondenter ser hele web-tv reklamen uden hensyntagen til længden af denne og på trods af, at de har mulighed for at klikke annoncen væk.
• Flertallet af respondenter angiver, at web-tv reklame ikke vil påvirke deres fremtidige brug af web-tv.
• Platformen har en betydelig og stigende dækning. Det er rimeligt at antage, at vi i dag har en dækning på danske videobærende medier på omkring 1,5 millioner danskere.
• Web-tv reklame menes ifølge undersøgelsen at være et effektivt supplement til traditionel tv-reklame givet at køber og sælger finder et fælles afregningsniveau.

Finanskrisens effekt = mediabureauerne -823 mio

Så er beviset for finanskrisens effeket på mediebranchen her, det er nu muligt at sammenligne annonceomsætningen for to finanskrise-måneder.

Mediabureauernes annonceomsætning for oktober er indsamlet, og sammeligningen med oktober sidste år er foruroligende.

Mediabureauerne sætter 76 millioner kroner til i oktober i forhold til oktober sidste år. Selv om faldet er knapt så dramatisk som i september måned, er der dog ikke noget, der umiddelbart tyder på, at billedet altså har ændret sig væsentligt.

Omsætningsnedgangen svarer til 14 procent, hvilket i forhold til septembers tilbagegang på hele 31 procent nærmest må betegnes som moderat – men med til billedet hører som sagt, at sammenligningen for første gang omfatter to krisemåneder.

Tilbagegangen i oktober er i stor udstrækning gået ud over mediegruppen magasiner og ugeblade (-38 procent), fagblade (-34 procent) og de regionale ugeaviser (-27 procent). Derimod har biograf (39 procent), internet (4 procent) og outdoor (4 procent) haft fremgang.

Med tallene for oktober kan mediabureauerne foreløbigt notere en samlet tilbagegang for hele året på 823 mio. kroner. Dermed ser de mest negative spådomme tidligere på året om en samlet tilbagegang på én milliard kroner ud til at blive en realitet – eller hen ved en femtedel af mediabureauernes samlede omsætning i 2008.

Online Markedsføring Vil Vokse

Nye produkter såsom video og mobil skaber højere vækst end tidligere ventet indenfor online markedsføring.

Generelt forudser rapporten fra, The Marketers’ Internet Ad Barometer, en europæisk vækstrate i online markedsføring på 7,6 procent i 2010 og på hele 15 procent i 2011.
Det er forventningerne ifølge en ny rapport fra The European Interactive Advertising Association, og det er faktisk højere væksttal end tidligere forudset. Det skriver markedsforing.dk

Rapporten, The Marketers’ Internet Ad Barometer, bekræfter desuden tendensen til, at tv-reklamemarkedet er under pres – men at tv-stationernes websites, som eksempelvis ITV.com, er ved at få fat i marketingkronerne. I sverige har flere tv stationer og aviser allerede bekræftet tendesen og de mener det skyldes de har fokuseret på innovation og integration de seneste år.

Tal fra undersøgelsen, som er gennemført i ni europæiske lande, fortæller blandt andet, at 33 procent af annoncørerne forventer at øge deres online video-markedsføring, mens 20 procent vil kaste flere penge efter mobil markedsføring.
Tidligere forudsigelser har peget på stagnation eller i værste fald decideret nedgang i online markedsføringen i de kommende år, men de nye tal tyder altså på, at der kan være grund til optimisme igen.

Det er dog de innovative medier der sætter sig på andelen af vækst kroner og annoncørerne forventer resultater. Derfor oplever flere veletablerede medier i Europa at ved at tilbyde et såkaldt tracking værktøj til kampagnen kommer kunderne oftere igen og priserne kan ofte forhandles højere.

Nedenstående er listen med kvalificeret udbydere indenfor trackingsystemer.:

Omniture
Traceworks
Adaction
adServing
Emediate
Adtoma
Eyeblaster

adm. dir. Michael Finderup opsiger samarbejdet med adServing Danmark A/S

I fredags fremgik det at jeg var blevet fyret, hvilket er en direkte misinformation.

Jeg har selv valgte at opsige samarbejdet med Jesper Møller og adServing Danmark, da vi ikke var enige om hvordan man behandler samarbejdspartnere samt hvordan vi forholder os til fordelingen af virksomhedens interne ressourcer.

Nedenstående kan i læse adServing Internationals korrektion til deres fejl information i fredags.:

Korrektion til meddelelse om adm. dir. Michael Finderup samarbejdsophør med adServing Danmark A/S

Af meddelelse nr 56 udsendt fredag den 23. Oktober 2009 fremgik det Bestyrelsen i adServing Danmark A/S har ophørt samarbejdet med adm. Dir. Michael Finderup.

Det skal i tillæg til denne formulering klart bemærkes, at samarbejdet er ophørt i gensidig enighed. Herunder, at Michael Finderup selv har taget initiativ til at stoppe samarbejde da han ikke selv ønskede at fortsætte som adm. dir. I adServing Danmark A/S.

Twitters popularitet eksplodere

Indtil nu er har Twitter primært været en amerikansk tjeneste og har nydt stor popularitet på det amerikanske kontinent. Den globale popularitet er dog i løbet af de sidste to måneders tid eksploderet.

comScore har netop offentligjort en analyse af mikroblog tjenesten Twitter og den viser nogle ganske interessante tendenser. En af de helt store er at Twitters globale steget drastisk, antallet af ikke-amerikanske besøgende er steget fra omkring de fem og til ti millioner besøgende. Amerikanerne har ej heller ligget på den lade side, her er antallet af besøgende steget fra lidt over to millioner og til fire millioner.

En del af fascinationen ved Twitter er at det er en bloggingtjenester der fungerer næsten i realtime, hvor man kan publicere små historier om ens nuværende position og situation. De vedvarende rygter om at Google forsøger at opkøbe tjenesten giver selvfølgelig et ekstra boost. Men det er langt fra hele forklaringen.

En sjov demografisk tendens er at Twitter er mest populer i aldersgruppen 45-54 og dernæst 25-34, altså hos brugere der er ældre end 25. Denne forskydning imod de lidt ældre brugere er pudsig fordi at det er en aldersgruppe der ikke er vokset op med denne type medier. Det har ikke altid været en naturlig del af deres liv siden barnsben, det er noget de senere hen har tillært sig. Dem i alderen 12-17 og 18-24, der ellers rent logisk burde være mest disponeret overfor mikroblogging, overgås ovenikøbet af dem i aldersgruppen 65+.

Men hvad søger brugerne så efter ?

Det er ganske simpelt – ofte benyttes søgeord der er relateret til folks eget forretnings- og / eller interesseområde. Det gælder ikke så meget om at finde nye kunder som det gælder om at udvide ens eksisterende netværk og opbygge nye partnerskaber.

Anderledes Online Marketing strategier

 
En undersøgelse der for nyligt blev foretaget af Ball State University, E-mail Marketer’s Club og ExactTarget fortæller at kun tretten procent af de firmaer der benytter sig af e-mail kampagner, integrerer sociale medier såsom Facebook, MySpace, Twitter og Digg i deres kampagner.
 
Mens 46 procent, ud af ialt 351 adspurgte, fortæller at de har i sinde at gøre det allerede i år.
 
For at gøre dette skal de dog først finde en meningsfuld måde at foretage integrationen på, da de fleste brugere af sociale medier har en generel uvilje imod at blive overdynget med irrelevante reklamer og e-mails. Man skal finde en måde hvorpå ens reklamer og breve kan indgå på en naturlig måde.
 
Nogle firmaer har på facebook fået den halvsløje ide at snable applikationsbrugernes data igennem en applikation, for eksempel en quiz eller et spil og udfra disse sende mindre eller mere relevante reklamer.

At gøre det på denne måde er ikke bare dårlig stil, det kan også vanskeliggøre det for fremtidige seriøse spillere på markedet. Det kræver lidt mere finesse og hittepåsomhed, for eksempel ved at oprette en fangruppe og derigennem distribuere konkurrencer,  tilbud og andet godt.

Aviser udnytter ikke mulighederne online

Gartner.com har for nyligt undersøgt i hvilken grad aviser udnytter de nye muligheder som onlineverdenen giver. De konkluderer at avisbranchen er ved at blive sat af feltet. Der er ikke megen nytænkning, man er gammeldags i brugen af den nye teknologi, hvis den overhovedet benyttes.

Aviserne bør i højere grad benytte sig af åben marketing og gøre sine i forvejen trofaste nyhedskunder til forkæmpere for avisens brand på de sociale netværk. Her kan de bevæge sig rundt og udøve deres indflydelse på netværkets øvrige brugere og skabe nye fans af avisens brand. Det såkaldte fanbegreb, dyrkes i stor stil på mange sociale netværk, for eksempel Facebook.

Ved at styrke integrationen imellem avisen og de sociale medier, såsom facebook og Twitter, er det muligt at generere mere omsætning igennem mere synlighed. Kun 24 % af de adspurgte deler nyhedsindhold med vennerne via e-mail eller IM og kun 7 procent siger at de som regel eller ofte deler nyhedsindhold på sociale netværk. og det på trods af at mange aviser benytter Twitter.

Mange aviser tillader ikke deling af indhold eller deep-linking.

Et andet punkt hvor aviserne generelt fejler grumt er søgeoptimering af deres onlineaviser, hvilket igen går ud over deres synlighed i onlineverdenen. Næsten halvdelen (49%) af de adspurgte benytter almindelige søgemaskiner (såsom Google og Yahoo) en gang om ugen eller mere for at finde nyhedsindhold, men kun 20 procent bruger avisens indbyggede søgeværktøjer.

Reklamens barndom

Reklamer er ikke ligefrem en ny opfindelse, det går helt tilbage til det gamle Egypten, hvor man lavede salgsposters og plakater på papyrus. Både i Pompeiis ruiner, i det antikke Arabien, Grækenland og Rom har man fundet både reklame- og valgmaterialer.

Da middelalderens byer begyndte at vokse og størstedelen af befolkningen var analfabeter, dukkede de skilte og symboler op, som vi stadig kender idag, hatten, bækkenet og kringlen. En bestemt type håndværker eller forretning havde deres eget symbol.

I 1455 opfandt Johann Gutenberg det bevægelige enkeltbogstav, støbt i bly så det kunne genanvendes og derved var det pludseligt muligt maskinelt at masseproducere bibler og anden litteratur, foldere og senere hen aviser.

Det at kunne læse og skrive var dog stadig kun forbeholdt for de få, men med tiden begyndte det dog langsomt at blive mere udbredt i byerne. Det var ikke længere kun forbeholdt de gejstlige og samfundets top. Johann Gutenbergs revolution kunne nu bruges til at masseproducere løbe- og reklamesedler, der var næste trin i reklamens evolution.

I det 17 århundrede begyndte annoncer at dukke op i ugeavisen i England, primært for bøger og aviser. Da økonomien begyndte at gallopere i det 19 århundrede, begyndte reklamen ligeledes at vokse. I de forenede stater ledte reklamens success til en massiv vækst indenfor post-ordre reklamer.

I året 1836 begyndte reklamefinancieringen at dukke op igennem den franske avis “La Presse”. Det gjorde at man kunne sænke prisen på avisen, hvilket gav større overskud og udbyggede avisens forspring til konkurrenterne. Et tiltag der hurtigt blev kopieret i resten af verden.

I løbet af det næste årti begyndte de første reklame og nyhedsbureauer at dukke op, i Frankrig og de forenede stater. I begyndelsen lå der ikke de store dybe tanker bag, det var bare ren formidling.

Ved århundredskiftet var der kun få  karrierevalg for kvinder i erhvervslivet, men reklame var en af de få. Det skyldes at kvinderne var ansvarlige for de fleste af hustandens indkøb. For at få den maksimale virkning ud af annoncerne, havde man brug for at få den rette kvindelige vinkel på dem og hvordan bedre end at have kvinder med i den kreative process. Det var sjovt nok en kvinde der stod bag den første reklame der benyttede seksualitet i forbindelse med salg – for et amerikansk sæbeprodukt.

I 1920erne kom de første radioreklamer og i slutningen af 1940erne og begyndelsen af 1950erne kom der billede på. Nu begyndte der et nådesløst slagsmål imellem dem der ville kommercialisere Radio-TV mediet fuldt ud og dem der ville have et ikke kommerciel public service. Et slagsmål der stadig ikke er afsluttet. Når vi tænder for husalteret har vi idag både adgang til reklamefinancierede kanaler og ikke kommercielle public service kanaler, der er frit valg på alle hylder.