Anderledes Online Marketing strategier

 
En undersøgelse der for nyligt blev foretaget af Ball State University, E-mail Marketer’s Club og ExactTarget fortæller at kun tretten procent af de firmaer der benytter sig af e-mail kampagner, integrerer sociale medier såsom Facebook, MySpace, Twitter og Digg i deres kampagner.
 
Mens 46 procent, ud af ialt 351 adspurgte, fortæller at de har i sinde at gøre det allerede i år.
 
For at gøre dette skal de dog først finde en meningsfuld måde at foretage integrationen på, da de fleste brugere af sociale medier har en generel uvilje imod at blive overdynget med irrelevante reklamer og e-mails. Man skal finde en måde hvorpå ens reklamer og breve kan indgå på en naturlig måde.
 
Nogle firmaer har på facebook fået den halvsløje ide at snable applikationsbrugernes data igennem en applikation, for eksempel en quiz eller et spil og udfra disse sende mindre eller mere relevante reklamer.

At gøre det på denne måde er ikke bare dårlig stil, det kan også vanskeliggøre det for fremtidige seriøse spillere på markedet. Det kræver lidt mere finesse og hittepåsomhed, for eksempel ved at oprette en fangruppe og derigennem distribuere konkurrencer,  tilbud og andet godt.

Reklamer

Aviser udnytter ikke mulighederne online

Gartner.com har for nyligt undersøgt i hvilken grad aviser udnytter de nye muligheder som onlineverdenen giver. De konkluderer at avisbranchen er ved at blive sat af feltet. Der er ikke megen nytænkning, man er gammeldags i brugen af den nye teknologi, hvis den overhovedet benyttes.

Aviserne bør i højere grad benytte sig af åben marketing og gøre sine i forvejen trofaste nyhedskunder til forkæmpere for avisens brand på de sociale netværk. Her kan de bevæge sig rundt og udøve deres indflydelse på netværkets øvrige brugere og skabe nye fans af avisens brand. Det såkaldte fanbegreb, dyrkes i stor stil på mange sociale netværk, for eksempel Facebook.

Ved at styrke integrationen imellem avisen og de sociale medier, såsom facebook og Twitter, er det muligt at generere mere omsætning igennem mere synlighed. Kun 24 % af de adspurgte deler nyhedsindhold med vennerne via e-mail eller IM og kun 7 procent siger at de som regel eller ofte deler nyhedsindhold på sociale netværk. og det på trods af at mange aviser benytter Twitter.

Mange aviser tillader ikke deling af indhold eller deep-linking.

Et andet punkt hvor aviserne generelt fejler grumt er søgeoptimering af deres onlineaviser, hvilket igen går ud over deres synlighed i onlineverdenen. Næsten halvdelen (49%) af de adspurgte benytter almindelige søgemaskiner (såsom Google og Yahoo) en gang om ugen eller mere for at finde nyhedsindhold, men kun 20 procent bruger avisens indbyggede søgeværktøjer.

Reklamens barndom


Reklamer er ikke ligefrem en ny opfindelse, det går helt tilbage til det gamle Egypten, hvor man lavede salgsposters og plakater på papyrus. Både i Pompeiis ruiner, i det antikke Arabien, Grækenland og Rom har man fundet både reklame- og valgmaterialer.

Da middelalderens byer begyndte at vokse og størstedelen af befolkningen var analfabeter, dukkede de skilte og symboler op, som vi stadig kender idag, hatten, bækkenet og kringlen. En bestemt type håndværker eller forretning havde deres eget symbol.

I 1455 opfandt Johann Gutenberg det bevægelige enkeltbogstav, støbt i bly så det kunne genanvendes og derved var det pludseligt muligt maskinelt at masseproducere bibler og anden litteratur, foldere og senere hen aviser.

Det at kunne læse og skrive var dog stadig kun forbeholdt for de få, men med tiden begyndte det dog langsomt at blive mere udbredt i byerne. Det var ikke længere kun forbeholdt de gejstlige og samfundets top. Johann Gutenbergs revolution kunne nu bruges til at masseproducere løbe- og reklamesedler, der var næste trin i reklamens evolution.

I det 17 århundrede begyndte annoncer at dukke op i ugeavisen i England, primært for bøger og aviser. Da økonomien begyndte at gallopere i det 19 århundrede, begyndte reklamen ligeledes at vokse. I de forenede stater ledte reklamens success til en massiv vækst indenfor post-ordre reklamer.

I året 1836 begyndte reklamefinancieringen at dukke op igennem den franske avis “La Presse”. Det gjorde at man kunne sænke prisen på avisen, hvilket gav større overskud og udbyggede avisens forspring til konkurrenterne. Et tiltag der hurtigt blev kopieret i resten af verden.

I løbet af det næste årti begyndte de første reklame og nyhedsbureauer at dukke op, i Frankrig og de forenede stater. I begyndelsen lå der ikke de store dybe tanker bag, det var bare ren formidling.

Ved århundredskiftet var der kun få  karrierevalg for kvinder i erhvervslivet, men reklame var en af de få. Det skyldes at kvinderne var ansvarlige for de fleste af hustandens indkøb. For at få den maksimale virkning ud af annoncerne, havde man brug for at få den rette kvindelige vinkel på dem og hvordan bedre end at have kvinder med i den kreative process. Det var sjovt nok en kvinde der stod bag den første reklame der benyttede seksualitet i forbindelse med salg – for et amerikansk sæbeprodukt.

I 1920erne kom de første radioreklamer og i slutningen af 1940erne og begyndelsen af 1950erne kom der billede på. Nu begyndte der et nådesløst slagsmål imellem dem der ville kommercialisere Radio-TV mediet fuldt ud og dem der ville have et ikke kommerciel public service. Et slagsmål der stadig ikke er afsluttet. Når vi tænder for husalteret har vi idag både adgang til reklamefinancierede kanaler og ikke kommercielle public service kanaler, der er frit valg på alle hylder.

Fortsat vækst indenfor online reklame



Internet reklameindtægterne stiger stadig stødt. Ifølge en ny rapport fra IAB og PricewaterhouseCoopers, var indtægten i USA alene 23,4 milliarder USD i 2008. Hvilket oversteg de 21,2 milliarder fra 2007.

I fjerde kvartal alene var indtægterne på 6,1 milliard. Det er første gang indtægterne er oversteget, det magiske tal, på 6 milliarder på et enkelt kvartal og er en stigning på 2,6 procent i forhold til fjerde kvartal i 2007. Ifølge IAB skyldes en stor del af stigningen et skifte fra traditionelle medier og til online-medier.

Kort sagt så er internettet idag en fast del af hverdagen for store dele af verdens befolkning og ikke mindst virksomheder. Med de nye muligheder der ligger i personlige reklamer, der ofte fungerer efter taxameterprincippet, får man generelt,  betydeligt mere reklamemæssig smæk for skillingen end ved brug af de traditionelle reklamemedier. Når PR-budgettet samtidigt er under pres, grundet krisetiderne, er det ganske naturligt at virksomhederne søger over hvor de får mest for pengene.

Søgemaskinerne er stadig den vigtigste drivkraft for væksten, der viser en stigning på 19,8 procent i USA alene. Digital video er stadig lillebror men har fordobblet sin omsætning til 734 millioner USD.

Internettet er nu det tredje største annonce-støttede medium, og det vil fortsætte med at vokse.

http://www.iab.net/insights_research/530422/adrevenuereport

Open Source Marketing


Dagens forbruger har ændret sig en del de sidste tyve år, hun er mere bevidst, mere skeptisk og bedre informeret. En del af reklameverdenen hænger dog stadig fast i metoder, der blev udviklet i 1950’erne, som for  eksempel det evige tredive sekunders TV-reklameslot.
 
En anden indgangsvinkel til marketing er dog langsomt ved at slå rod,  nemlig i form af Open Source Marketing (OSM). Open Source drejer sig nemlig ikke kun om soft- og hardware, men også i høj grad om tekst-,  billed-, video- og audio materiale. Her tales der om Creative Commons  licensen (CC), der giver gratis redskaber til forfattere,  videnskabsmænd, kunstnere, undervisere og ikke mindst reklamebranchen,  til nemt at kunne markere hvilke ophavsretsvilkår, de ønsker deres værk  skal bære, lige fra “Alle rettigheder forbeholdes” til “Nogle rettigheder forbeholdes”.
 
Ligesom med Open Source licenser såsom GNU Public License (GPL) gør CC  det muligt, at dele og udvikle materiale via et netværk eller community.
Hjertet i det hele er viljen til at dele materiale, under visse  betingelser. Det er ikke profit der driver værket, men i højere grad den intellektuelle udfordring og selve udviklingsprocessen.
 
Et godt eksempel på et Open Source projekt er Wikipedia, der indeholder  1,3 millioner artikler på otte forskellige sprog. Alle artikler er, skrevet, udvikles og vedligeholdes af regelmæssige folk rundt omkring i verden. På grund af bedre og mere brugervenligt værktøj, er det i dag ikke kun folk med teknologisk indsigt der kan bidrage, men også almindelige folk, hvilket tiltaler mainstreamforbrugeren.
 
Denne indgangsvinkel gør, at forbrugeren, på egne betingelser, kan involvere sig og rent faktisk være med til at videreudvikle brandet igennem relaterede projekter. So eksempel kan nævnes de mange  fan-grupper på Facebook, hvor den mest lysende gruppe i øjeblik er  Coca-Cola gruppen, der har tiltrukket omkring tre og en halv millioner brugere.
 
Førhen gjorde firmaerne deres yderste for at forsvare deres brands, imod sådanne projekter, der blev betegnet som misbrug og tyveri. I dag bliver det dog mere og mere almindeligt at firmaet sponsorerer eller endda er initiativtager til projektet, da de begynder at forstå at hvis de opstiller nogle grove regler, kan de få forbrugeren til at involvere sig, ofte med store resultater.
 

Viral Marketing


Konsulterer man Wikipedia.dk står der om Viral Marketing: “Viral marketing og viral markedsføring refererer til marketingteknikker, der udnytter eksisterende sociale netværk til at sprede et budskab. Spredningen foregår gennem selvforstærkende processer, der med tiden kan stige i hastighed og omfang.”
 
Det siges, at en tilfreds kunde i gennemsnit fortæller tre nye personer om en tjeneste eller et produkt som hun kan lide. Dårlige nyheder og sladder spredes naturligvis betydeligt hurtigere, her siges det typisk at være elleve gange. Det er denne basale menneskelige adfærd der i stor grad udnyttes.
 
Viral marketing kan siges at være den gamle mund-til-mund metode, baseret på internet teknologi. Det gode ved denne metode er at man ikke nødvendigvis selv behøver at bruge ressourcer på at kultivere kampagnen under forløbet. Det spredes nærmest ukontrollabelt igennem almindelige fora, hjemmesider, e-post og sociale netværk.
 
Vil man virkelig sætte fart på kampagnen tilføjer man ordet gratis eller rabat. Med det menes at man giver gratis produkter væk eller en klækkelig rabat. Ordet “Gratis” er nok det mest magtfulde og effektive ord i reklameordbogen.
 
Et godt eksempel på dette er Google Mail (Gmail), hvor Google kvit og frit gav e-post konti væk. Man sendte hele kampagnen af sted med en minimal arbejdsindsats på reklamefronten og lod båden drive for vinden. Først med et begrænset antal brugere, hvoraf en del var ansatte. Herefter gav man et begrænset antal invitationer væk. Denne lille twist gjorde yderligere Gmail attraktivt.
 
Selvom der i bund og grund ikke var noget nyt i Gmail på daværende tidspunkt, der eksisterende allerede lignende gratis webtjenester. Alligevel blev invitationerne revet væk. I en periode var det ikke ualmindeligt, at disse invitationer blev efterlyst på diverse fora, det blev et handelsobjekt og Gmail sprang direkte ind i feltet med de førende e-mail tjenester.
 

Hvorfor blogger vi?


En blog eller en weblog er en hjemmeside indeholdende korte tekster kaldet poster eller indlæg, der opdateres jævnligt. En blog er tilknyttet en bestemt blogger, men nogle gange går bloggere sammen i et community og deler server. Det samlede onlinerum omkring brugerne og debatten, der foregår på blogs og blogs imellem, kaldes for blogosfæren.
 
Oftest omhandler den private blog om forfatterens, også kaldt bloggerens, eget liv. Det bliver en kanal som bloggeren bruger til at udstille sig selv og vores inderste tanker, for venner, familie, resten af verden. Ofte gør bloggerne det for at skille sig ud fra den grå uniforme mængde og kan tilsyneladende gøre det trygt, hjemme fra sofaen.
 
De idealistiske bloggere gør det for at give udtryk for deres holdninger, for at oplyse, for direkte eller indirekte at flytte andre folks holdninger en lille smule, eller bare for at sparke en debat i gang.
Enhver større avis med respekt for sig selv har i dag en blog-sektion, hvor ikke bare journalister men også menige brugere kan have deres egen blok.
 
De mere professionelle bruger bloggen for at promovere en sag eller et produkt. Det kan være politikere, interesseorganisationer eller erhvervsvirksomheder. Det er i dag ikke ualmindeligt, at ansatte blogger, enten frivilligt eller fordi, at de specifikt er ansat til det. Som regel kan man lure disse, men nogle er så dygtige at det ikke er til at se.
 
Det kan måske lyde lidt fordækt, men i bund og grund har vi alle vores egen private dagsorden. Om det er for at promovere modeljernbaner, politiske holdninger eller politiske partier eller en kontorpakke.
Ny teknologi som for eksempel internettet har gjort det nemt, billigt og bekvemt at publicere materiale, mon ikke at bloggen er kommet for at blive.