Open Source Marketing


Dagens forbruger har ændret sig en del de sidste tyve år, hun er mere bevidst, mere skeptisk og bedre informeret. En del af reklameverdenen hænger dog stadig fast i metoder, der blev udviklet i 1950’erne, som for  eksempel det evige tredive sekunders TV-reklameslot.
 
En anden indgangsvinkel til marketing er dog langsomt ved at slå rod,  nemlig i form af Open Source Marketing (OSM). Open Source drejer sig nemlig ikke kun om soft- og hardware, men også i høj grad om tekst-,  billed-, video- og audio materiale. Her tales der om Creative Commons  licensen (CC), der giver gratis redskaber til forfattere,  videnskabsmænd, kunstnere, undervisere og ikke mindst reklamebranchen,  til nemt at kunne markere hvilke ophavsretsvilkår, de ønsker deres værk  skal bære, lige fra “Alle rettigheder forbeholdes” til “Nogle rettigheder forbeholdes”.
 
Ligesom med Open Source licenser såsom GNU Public License (GPL) gør CC  det muligt, at dele og udvikle materiale via et netværk eller community.
Hjertet i det hele er viljen til at dele materiale, under visse  betingelser. Det er ikke profit der driver værket, men i højere grad den intellektuelle udfordring og selve udviklingsprocessen.
 
Et godt eksempel på et Open Source projekt er Wikipedia, der indeholder  1,3 millioner artikler på otte forskellige sprog. Alle artikler er, skrevet, udvikles og vedligeholdes af regelmæssige folk rundt omkring i verden. På grund af bedre og mere brugervenligt værktøj, er det i dag ikke kun folk med teknologisk indsigt der kan bidrage, men også almindelige folk, hvilket tiltaler mainstreamforbrugeren.
 
Denne indgangsvinkel gør, at forbrugeren, på egne betingelser, kan involvere sig og rent faktisk være med til at videreudvikle brandet igennem relaterede projekter. So eksempel kan nævnes de mange  fan-grupper på Facebook, hvor den mest lysende gruppe i øjeblik er  Coca-Cola gruppen, der har tiltrukket omkring tre og en halv millioner brugere.
 
Førhen gjorde firmaerne deres yderste for at forsvare deres brands, imod sådanne projekter, der blev betegnet som misbrug og tyveri. I dag bliver det dog mere og mere almindeligt at firmaet sponsorerer eller endda er initiativtager til projektet, da de begynder at forstå at hvis de opstiller nogle grove regler, kan de få forbrugeren til at involvere sig, ofte med store resultater.
 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s